mandag den 29. november 2010

Nu med verdens bedste seng!

Idag kom vores længe ventede nye seng.
Efter levering med fragtmand skulle vi slæbe den op af trappen, Dennis og jeg.
Den vejer 154 kg!!
Men det er det hele værd. Den er SÅ flot.
Det er en "TEMPUR Relaxation Adjustable"
Jeg har personligt tænkt mig at gå i hi i den hele vinteren...




Weekend på fyn og masser af sne

Fredag d. 26. trodsede vi vejrudsigten og kørte til fyn.
Det gik fint selvom der er alt for meget sne overalt.





Og så fik jeg taget et par gode billeder af Mads og Julia





Hjemme igen er der ikke blevet mindre med sne


Mickey er meget utilfreds med at vi lægger mad i fuglehuset, så en dag fandt jeg ham stående oppe i højbedet hvor han var ved at se om han kunne nå!

søndag den 21. november 2010

Mettes julefrokost med arbejdet

Lørdag d. 20. november var vi til julefrokost på Mortens Kro i Aalborg


Fantastisk god mad, så hermed et par billeder

Hjemmerøget laks serveret i tynde skiver med wasabicreme og salat af æbler

Jordskoksuppe med jordskokchips og basilikum

Grydestegt dansk oksesteg fra Himmerland serveret med hjemmelavet bearnaise sauce, sauterede bønner, lille tomatsalat og glaserede rødløg

Klassisk risalamande med mandler, ægte vanilje og lun kirsebærsauce med portvin

Og så lige lidt stemningsbilleder






Hjemmelavede flødekarameller

Ja så skulle man da også lige prøve at lave hjemmelavede karameller, hvor svært kan det være...
Men i den opskift jeg havde fundet stod der altså ikke noget om at flødemassen skulle have bestemte temperaturer, det var først bagefter da jeg skulle finde ud af på nettet hvorfor det ikke ville størkne, at man skal være ret præcis, så derfor.. brug et stegetermometer!

Ingredienser: (til 1 bradepande... mange karameller!)
3 dl. piskefløde
200 g. smør
500 g. sukker
3 dl. lys sirup
1 tsk. vanillesukker


Bland alle ingredienserne sammen i en tykbundet gryde (eller jeg brugte en Teflon-pande) ved svag varme til det smelter. Derefter skrues op så det koger. Første portion jeg lavede vidste jeg ikke noget om temperaturen, så det fik bare lov at koge i ca. 5 min. og så køle af. Det størkner de altså ikke af!

Massen skal koge indtil den når:

125 grader = Bløde karameller
127 grader = Normale karameller
130 grader= Hårde karameller!


Sådan ser det ud når det IKKE er kogt ind.
Og det størkner ALDRIG... heller ikke selvom man sætter det 2 timer i sneen!


Sådan skal det se ud når det har været oppe på 125 grader:
(man kan også se det er meget mørkere)


Vi lavede også nogle med kokos i, så skal der bare tilsættes 50 g. kokos efter blandingen har været oppe på 125 grader.

Når det så er kølet af kan man klippe blandingen ud med en saks.
Vi ville pakke dem enkeltvis ind i cellufan, men det gik bare på igen, så det blev i madpapir, men så ser det også ekstra meget hjemmelavet ud




De blev så fine, og smager rigtig godt!



Fredag fik vi meget sne:



Men Mickey er nu mest til at putte inde i varmen



fredag den 19. november 2010

Mettes hjemmelavede Clubsandwich


Tirsdag fik vi besøg af René, og så var der jo lige en anledning til at lave min berømte Clubsandwich.
Her kommer opskiften:

Sandwichbrød
Kyllingefileter
Bacon i skiver
Creme fraice
Salat, agurk og løg
Masser af karry, chili og hvidløg

Baconen steges på panden, og når de er taget af steges kyllingestykkerne i baconfedtet.
Tilsæt karry og chili efter smag.



Karrydressingen laver jeg af Creme fraiche, karry, presset hvidløg og hakket chili.


Når man har gjort salat, løg og agurk klar, er det ellers bare at gå igang med at bygge.
Så højt man nu synes det skal være :-)








Og så fik jeg da lige taget dette flotte foto af model René

mandag den 15. november 2010

Juleshopping i Århus

Lørdag d.13. november tog Vivi, Bodil og jeg en tur til Århus for at shoppe.
Vi spiste morgenmad i Bruuns Galleri på café Kong Kaffe, og frokost på café Ziggy.










De to herhjemme havde også hygget sig hele dagen inde i varmen