mandag den 8. november 2010

Kakaosnitter

Sidste uge lavede jeg nogle fantastiske kakaosnitter til mine kolleger, så her kommer opskriften til dem som har efterspurgt den.
Der bliver ca. 15 stk. alt efter hvor store man jo vil lave dem


Mørdej:
500 g hvedemel
175 g flormelis
300 g smør
1 æg

Kokosmasse
300 gr. kokosmel
350 gr. sukker
6 æggehvider
75 gr. kakaopulver
2 gr. hjortetakssalt (det havde jeg ikke, og de blev lige så gode uden, men har læst at det skulle give ekstra sprødhed)
1/2 dl. vand

200 g Mørk chokolade til pensling af kanterne
Hindbærmarmelade

Mel og flormelis kommes i en skål, og smørret smuldres i. Tilsæt æg og godt rundt.
Ælt dejen til den hænger godt sammen og tryk den ud i en bradepande beklædt med bagepapir.

Sæt bradepanden i ovnen ved 250º C, og bag bunden i 6-8 min.

Stil bunden til afkøling.

Kokos, sukker, æggehvider, hjortetaksalt, kakao og vand kommes i en gryde.
Det røres sammen til en "grødet" masse under svag varme.


Så smøres hindbærmarmelade på den afkølede mørdejsbund og herefter fordeles kokosmassen ovenpå.


Kagen sættes i ovnen igen og bages videre ved 190-200º C i ca. 25 minutter.


Kagen løftes ud af formen og afkøles på en bagerist. Efter afkøling skæres kagen ud i snitter.



Smelt chokoladen over et vandbad og dyp kanterne heri.


De smagte bare SÅ godt!!

1 kommentar:

  1. Tak for opskriften mig og mit datter skal prøve at lave den ud af din opskrift i dag.

    SvarSlet