søndag den 21. februar 2010

Chili-chokoladekage!

Til vores gæster lørdag aften, Maria og Mads, ville vi prøve at lave en chili-chokoladekage.
Det er bestemt ikke sidste gang den skal prøves, den var bare rigtig god! Meget tung og meget svampet, faktisk brownieagtig, vildt lækker.



Her kommer opskriften, husk at starte i god tid da den skal stå på køl i 4 timer!

Mettes chili-kage:

Ingredienser:
250 g. smør
300 g. mørk chokolade, min. 70%
9 pasteuriserede æggeblommer
9 pasteuriserede æggehvider
250 g. flormelis
3 middelstærke chili (jalapeños) + evt. nogle til pynt
100 g. mørk chokolade, ekstra
1 vanillestang

Smelt smør og chokolade i vandbad. Smøret skal smeltes med lidt af chokoladen ad gangen.
Pisk æggeblommer og flormelis hvidt i en skål. Tilsæt vanillekorn.
Pisk æggehvider stive i en anden skål.
Bland chokoladen og æggemassen først, og vend derefter de stive æggehvider i.
Hæld derefter halvdelen af kagedejen i en smurt springform og bag kagen i ovnen ved 150 grader i ca. 35 min.
Smelt de sidste 100 g. chokolade i vandbad.
Den anden halvdel af kagedejen blandes med det sidste chokolade.
Skyld og skær chilierne igennem, og fjern de hvide vægge og frøene indeni. Hak chilierne meget fint og bland dem i kagedejen.
Når kagen i ovnen er færdigbagt køles kagen af. Derefter fordeles en sidste halvdel af kagedejen på hele kagen, og kagen sættes i køleskab i min. 4 timer.
Serveres med vanilleis.

Det færdige resultat, den smagte skønt!






3 kommentarer:

  1. Det lyder ret voldsomt med 9 æg... og så oven i hatten får man en gang ubagt kagedej...

    Den ser lækker ud, men det lyder lidt spøjst den måde den bliver lavet på...

    Kunne man smage forskel på bunden og toppen? var konsistensen også forskellige på den øverste og nederste del??

    Det må prøves en dag!

    SvarSlet
  2. Nu er de jo past. så lover at du ikke bliver syg ;o)
    Nej man kan ikke smage forskel, det er som om det øverste lag dej synker ned i bunden.... smagte vildt godt!
    Men den var tung... det lille stykke der er skåret ud delte 4 personer.
    ja jeg synes også at det lød mærkeligt at det øverste skulle være råt, men det bliver slet ikke som man tror!

    SvarSlet